Svømning

Undervisningen    Holdtyper    Specielle Holdtyper    Regler    Pris

På alle hold er aldrene kun vejledende, så selv om at man er 17 år gammel, kan det være at det er basis 1 holdet, der passer til éns niveau. Vi har altså lavet nogle fleksible løsninger, som vi håber, at alle kan blive tilfredse med. Pointen her er bare, at i stedet for at kigge på planen og så opgive, så ring eller mail istedet til os og forklar os dit problem, så tager vi den derfra.


Babysvømning (2 måneder - 2 år): Her henviser vi til LOF Øresund. www.loforesund.dk

Her foregår undervisningen i det lille, varme, bassin.


Familiehold (3 år - 4 år): Er til de mindste, som gerne vil have MULIGHEDEN for en forælder med i vandet. Holdet er udelukkende vandtilvending. Dette indbefatter f.eks.; lære at få øre, næse og mund under vandet, lære at det at plaske lidt kan være sjovt og lære at stole på trænerne såvel som mor og far i vandet. Vi tager os altså af børn med vandskræk, og børn der har brug for en forsigtig introduktion til vandet.

Vanddybden er 0,60 meter og der undervises i 40 minutter.


Vandsjov (4 år – 6 år): Er til de lidt ”større” børn, der ikke behøver mor eller far med i vandet. Øvelserne er de samme som Familieholdet, dog stilles der nu krav til børnene, i form af, at de skal lære at høre efter en træner, uden at mor og far guider dem. Meget af undervisningen er baseret på tilvænning af svømmetag og træning med bolde og plader. Børnene lærer at modtage undervisningen. Her tager vi os også af eventuelle børn med vandskræk.

Holdet for de 6-årige svømmer på 1,00 meter vand, øvrige hold svømmer på 0,60 meter vand og der undervises i 40 minutter.


Basis 1 (5 år – 7 år og 7 år – 10 år): Her videreføres de første niveauers lærdom, og vi arbejder videre med crawl og rygcrawl samt lærer de basale trin til brystsvømning. Her vægter træningen også på bold og pladelege samt generel bevægelse i vandet.

Vanddybden er 1,0 – 1,10 meter og der undervises i 40 minutter.


Basis 2 (6 år – 9 år og 8 år – 11 år): Der arbejdes videre med crawl, rygcrawl og brystsvømning. Herudover skal der læres grundlæggende butterfly og diverse andre vandlege.

Vanddybden er 1,10 – 1,30 meter og der undervises i 40 minutter.


Rutine 1: Der repeteres fra basis 2 samt udvides med endnu mere teknik på de 4 svømmearter. Der undervises i lettere boldspil og dykning, samt intro til startspring og medley.

Der trænes i dybt bassin 1,70 – 4,0 meter og der undervises i 40 minutter.


Rutine 2: Der repeteres igen fra tidligere niveau, igen med stor vægt på teknikken og medley indarbejdes grundigt og boldspil, bjærgning, startspring og dykning er en fast del af undervisningen.

Der trænes i dybt bassin 1,70 – 4,0 meter og der undervises i 40 minutter.


Rutine 3: På dette niveau udforskes breddeidrætten meget. Her vil vandpolo og udspring blive en stor del af undervisningen, og der vil være muligheder for at prøve kræfter med alle former for vandsport (undervandsrugby, livredning, synkro, m.m.) dette niveau er det sidste af de generelle moduler i undervisningen.

Der trænes i dybt bassin 1,70 – 4,0 meter og der undervises i 40 minutter.


Voksen vandskræk: Her er der tale om vandtilvænning og grundlæggende svømmetag.

Vi tilbyder ikke dette hold denne sæson, da vi desværre ikke har nok plads/tilmeldte.

Vanddybden er 1,10 meter og der undervises i 40 minutter.


Voksen begynder: Et voksenhold til dem, der kan opholde sig på det dybe, men som ikke er gode til at svømme. Man lærer at svømme crawl, brystsvømning og rygcrawl.

Der trænes i dybt bassin 1,70 – 4,0 meter og der undervises i 40 minutter.


Voksenhold: Et motionshold, f.eks. til forældre hvis børn svømmer samtidig.

Der trænes i dybt bassin 1,70 – 4,0 meter og der undervises i 40 minutter.