The Sport Society

Alle skal have mulighed for at lære at svømme…

Børn svømmer for børn

Børn svømmer for børn fungerer som en mærkedag, men vi i klubben, henter sponsorer ind, som f.eks. donerer et beløb per svømmet kilometer. Det indsamlede beløb går til ekstra resourcer til børn med f.eks. autisme eller ADHD, så de kan være med på, og en del af, vores undervisningshold. Ydermere går det indsamlede beløb til et velgørende formål, der støtter børn og unge i Danmark, deraf “Børn svømmer for børn”.

Alle kan komme i tidrummet 16:00 – 18:30, også gerne lidt senere end kl. 16:00, da vi ikke alle kan hoppe i vandet samtidig.

Der vil være ét mærke/diplom pr. svømmer, og der er niveauer fra kant-til-kant (med hjælpemidler) til op til 5 kilometers svømning (uden hjælpemidler).

Forældre står for at tælle baner/vandsjovsøvelser for deres børn. Vi hænger en oversigt op over de forskellige mærker i hallen.

Børn svømmer for børn bliver afholdt i efterårssæsonen.
Du kan finde den specifikke dag i vores kalender.